tavle_ipad_front

Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads, der ikke bare ligner en anderledes skole - men som virkelig er det?

Har du mod på at undervise kursister, der stiller krav - men som også giver rigtig meget igen?

Har du hovedet fuld af ideer, der kan bruges i et kreativt miljø?

Vucsyd Logo

Vil du være del af et stærkt fagligt miljø i rivende udvikling?
Så hører vi gerne fra dig!

VUC_Ipad_solo

Søg job på VUC Syd
- søg ledige stillinger eller send os en uopfordret ansøgning

VUC Syd er en arbejdsplads med mange forskellige funktioner. Ud over undervisning og vejledning arbejder her også administrative medarbejdere, kontorpersonale, pedeller, it-teknikere, ernæringsassistenter og caterelever i vores Kulturcafé samt flere andre spændende kolleger. 

Ledige stillinger på VUC Syd kan du se i listen her nedenfor. Du sender din ansøgning online via stillingsopslaget. 

Når du ansøger online, skal du registrere dine kontaktoplysninger. Dernæst skal du vedhæfte følgende dokumenter i nævnte rækkefølge:

  1. Din begrundede ansøgning
  2. CV
  3. Eksamensdokumenter

Du vil umiddelbart herefter modtage en e-mail med en bekræftelse på, at din ansøgning er modtaget.

Ud over din ansøgning og dit CV, vil vi naturligvis gerne vide, hvorfor du har valgt at søge en stilling på VUC Syd. Derudover er det vigtigt, at du i din ansøgning forholder dig til følgende punkter og deres indflydelse på dit jobområde og opgaver:

  1. iPads på VUC Syd
  2. Udviklingsmiljø på VUC Syd
  3. Læringsmiljø på VUC Syd
  4. Kursisten i centrum

Du kan hente mere viden om VUC Syd som arbejdsplads og vores værdier på  www.vucsyd.dk   

Er du interesseret i mere end én stilling, skal du sende en ansøgning via linket for hver enkelt stilling, du ønsker. 

Hvis der ikke er opslået en relevant stilling for dig lige nu, kan du altid sende en uopfordret ansøgning. Vi vil herefter kontakte dig, hvis der bliver en stilling ledig, som matcher din profil. Søger du uopfordret, gemmer vi din ansøgning i seks måneder, hvorefter vi sletter den.

undefined

 

VUC-logo-neg_logotop
VUC-logo-neg_logobund

Din nye arbejdsplads?

VUC_Ipad_solo

Velkommen til VUC Syd

På VUC Syd bliver du del af en flok gode kolleger – en skøn blanding af unge og erfarne undervisere og andre medarbejdere. På tværs af alder og anciennitet tror vi alle på, at den fremtid, vores kursister er en del af, er mobil, fleksibel og spækket med teknologi – derfor uddanner vi til den moderne virkelighed.

Vi klæder vores kursister på til fremtiden, og da fremtiden hverken rummer tavler eller kridt – er alle vores redskaber digitale. Vores undervisning er papirløs, bøgerne er på iPad’en, og tavlen er skiftet ud med Apple TV eller Smartboards.

Som underviser får du derfor en MacBook, en iPhone og en iPad, men vi udleverer naturligvis også iPads til alle vores kursister, som de frit kan råde over i hele deres studieperiode.

VUC Syd har undervisning i fire afdelinger, der byder på spændende miljøer: I Haderslev og Sønderborg er der bygget helt nye skoler, mens byggerierne er i fuld gang i Aabenraa og Tønder. Du kan se mere her.

Vil du sammen med os udvikle helt nye måder at undervise på? Er du parat til at tænke nyt?

Så er VUC Syd det helt rette sted for dig. 

Sådan tager vi
imod vores nye kolleger

Susanne
Vicedirektør på VUC Syd:

”Når du starter på VUC Syd, gør vi fra første dag alt, hvad vi kan, så du føler dig velkommen. Vi er en meget anderledes skole, så derfor starter vi med en grundig introduktion. Du får din MacBook, din iPad og din iPhone, der bliver sat op, så det hele er klar til brug.

Du bliver introduceret til et af vores vigtigste undervisningsprincipper – GODS – der underbygger vores tanker om bevægelse og varieret brug af læringsrummene. Du møder din nærmeste leder, som i første omgang kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om dit skema, antallet af lektioner mv. – men som på sigt også vil hjælpe dig med at opfylde dine ambitioner.

På VUC Syd har du nemlig alle muligheder for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer. Udover at tilbyde efteruddannelse har vi også et helt hold af interne konsulenter, der står klar, hvis du har brug for råd og vejledning. Vi har en bevægelseskonsulent, en ordblindekonsulent, en iPad-konsulent – og så bliver du på VUC Syd også del af et meget stærkt kollegialt fællesskab, hvor alle står klar til at hjælpe dig.”

Du kan møde et par af dine måske kommende kolleger her.

VUC-logo-neg_logotop
VUC-logo-neg_logobund

“Jeg er utrolig glad for den kemi, jeg har med mine
kursister, for det samspil – den synergi – der opstår,
hvor undervisningen bare kører“

Joan, engelsk- og historielærer på hf

Joan er uddannet cand.mag og blev ansat på VUC Syd i 2011.
Hun underviser i engelsk og historie på hf.

”På VUC Syd får du masser af plads til at udfolde dig som lærer, til at eksperimentere – men det bedste er helt klart kursisterne. At se dem rykke sig. Mærke at man gør en forskel. Vores kursister er jo ældre end folkeskole- og gymnasieelever, og deres individuelle forudsætninger er meget forskellige. Derfor er jeg nødt til at tænke anderledes, kreativt, og det får det bedste frem i mig som underviser. Det er aldrig bare ”læs en tekst”, ”lav noget gruppearbejde”, ”diskuter det” – med iPad’en i hånden kan jeg gøre undervisningen meget mere levende og give den enkelte kursist lige præcis det niveau eller den metode, han eller hun har brug for.

Jeg kan især godt lide at arbejde med apps i undervisningen, fordi det gør undervisningen dynamisk og kreativ.

Vores kursister har i høj grad brug for, at der sker noget. De har brug for de legende elementer, så de ikke bare sidder passivt foran en tavle og modtager undervisning. For nylig havde jeg et forløb med en app, hvor kursisterne skulle lave et digt på baggrund af en novelle, vi havde gennemgået. De skulle bruge elementer, sætninger og ord fra den oprindelige tekst og så kombinere det på en ny måde ved brug af app’en. Det gav nogle helt fantastiske resultater – og det på trods af, at arbejdet med digte normalt ikke ligefrem er kursisternes favoritdisciplin.

Jeg er utrolig glad for den kemi, jeg har med mine kursister, for det samspil – den synergi – der opstår, hvor undervisningen bare kører. Så er det fantastisk at være lærer!”

VUC-logo-neg_logotop
VUC-logo-neg_logobund

"Vi skal tænke nyt og udvikle det, som virker!
Det passer godt til mig,
og det ligger i min natur at være i konstant udvikling”

Mads, lærer på avu og på VUC iGo

Mads er uddannet lærer og blev ansat på VUC Syd i 2013.
Han underviser i dansk og på VUC iGO, som er et tværfagligt forløb med undervisning i bevægelse.

"På VUC Syd har vi mål og visioner. Det er noget af det, jeg oplever i min hverdag som underviser. For mig betyder det helt konkret, at det at eksperimentere, prøve nye ting af og sparre ideer med kollegaer er helt naturligt. Der er en ja-kultur og en sund nysgerrighed i forhold til at prøve noget nyt - at gøre tingene bedre og fokusere på hele tiden at udvikle og forny. På den måde er rummeligheden meget stor på VUC Syd - både for undervisere og kursister.

Kursisterne er voksne mennesker, og det betyder, at de har mange erfaringer med i bagagen. Derfor er læringen et fælles projekt, og vi taler sammen i øjenhøjde. Det er en mangfoldig og taknemmelig målgruppe, og man får en masse igen som underviser.

Det betyder meget i undervisningen, at alle kursister er udstyret med iPads, fordi undervisningen bliver mere fleksibel. Det er også nemmere at tænke bevægelse ind i undervisningen. Jeg oplever, at min undervisning gør en markant forskel for kursisterne, og det gør mit arbejde meningsfyldt. For mig, som underviser, er det vigtigt at gøre en forskel.

Jeg faldt hurtigt godt til på VUC Syd. Det kollegiale fællesskab er stærkt, og jeg oplever, at mine kolleger er åbne overfor mine ideer. Det giver en rigtig god dynamik, hvor vi i teamet hele tiden er i dialog omkring nye ideer, samt reflekterer og videreudvikler i fællesskab. Den fælles holdning er, at vi ikke skal fortsætte med at gøre det, som ikke har virket. Vi skal tænke nyt og udvikle det, som virker! Det passer godt til mig, og det ligger i min natur at være i konstant udvikling."

VUC-logo-neg_logotop
VUC-logo-neg_logobund

“VUC Syd er en enormt spændende arbejdsplads,
fordi her er så mange muligheder”

Jakob, lærer på avu og iCoach

Jakob er uddannet lærer og blev som nyuddannet ansat på VUC Syd i 2012.
Han underviser i matematik, naturfag og samfundsfag.

"Jeg tror ikke, jeg på seminariet så meget som tænkte tanken, at jeg en dag kunne undervise på VUC Syd. Jeg var slet ikke opmærksom på, at det var en mulighed. Så så jeg et jobopslag, hvor de søgte undervisere til avu. I første omgang slog jeg det hen, men så kunne jeg mærke, at tanken blev ved med at rumstere i baghovedet, og det endte med, at jeg skrev en ansøgning. Jeg blev kaldt til samtale og fik jobbet. Og jeg tænkte: Jeg kan jo altid løbe skrigende bort, hvis det ikke er noget for mig.

Det har jeg ikke fortrudt ét sekund. Da jeg blev ansat, blev jeg og tre andre tilknyttet et nyt projekt, der hedder ”Go”. Projektet er rettet mod unge mellem 18 og 25 år, der ikke har gennemført deres 9.-10. klasse – og vi fik fra starten meget frit spil. Det er jo ikke mange steder, man får mulighed for at starte et projekt fra bunden og gøre det til sit eget. Hvor du ikke hele tiden skal spørge om lov. 

Det er naturligvis også vores ansvar, men det var og er noget af det, der for alvor har fanget mig. At jeg har fået et ansvar, der så også virkeligt er mit.

VUC Syd er en enormt spændende arbejdsplads, fordi her er så mange muligheder. Jeg har været med til at starte Go, jeg har udviklet undervisningsmateriale med mine kolleger, jeg har prøvet fjernundervisning, og nu er jeg så blevet iCoach. Det betyder, at jeg bl.a. står i spidsen for nogle forløb, hvor vi arbejder med de pædagogiske aspekter, iPad’en giver i undervisningen. Hvis nogen for to år siden havde sagt det til mig, havde jeg svaret, at det var en fuldstændig vanvittig tanke. Jeg er bestemt ingen tekniknørd, men jeg har virkelig fået øjnene op for iPad’en, og ud fra en pædagogisk og didaktisk tankegang er den et fantastisk arbejdsredskab."

VUC-logo-neg_logotop
VUC-logo-neg_logobund

Nyuddannet?

Nyuddannet? På VUC Syd får du
mange muligheder for at præge din karriere

På VUC Syd får du rig lejlighed til at specialisere og dygtiggøre dig inden for lige præcis det, du brænder for – og som lærer får du samtidig frie tøjler til at designe din undervisning – inde, ude, oppe eller nede.

Hvis du er nyuddannet, skal du ikke være bange for at søge job på VUC Syd. Når vi ansætter, ser vi på din personlighed og dine faglige kompetencer – ikke din anciennitet. Er du nysgerrig? Bliver du begejstret, når du får en god ide? Så er du allerede godt på vej.

Hvis du ikke har erfaring med undervisning eller mangler pædagogikum, tilbyder vi efteruddannelse.

Du behøver i øvrigt ikke vente på, at vi slår en stilling op – vi modtager meget gerne en uopfordret ansøgning fra dig. Også hvis du søger job indenfor administration, vejledning, i vores Kulturcafé eller i en anden funktion.

VUC-logo-neg_logotop
VUC-logo-neg_logobund

Jeg har sendt min ansøgning - hvad sker der nu?

Nedenfor kan du se de fire trin, vi typisk følger, når vi ansætter nye medarbejdere på VUC Syd.
Ved at klikke på pilene til højre kan du få uddybet, hvad vi gør på hvert enkelt trin i processen.

1. Vi modtager din ansøgning

Når vi har modtaget din ansøgning, vil du modtage en mail som bekræftelse. Det er kun de medarbejdere, som er relevante for ansættelsesprocessen, der ser din ansøgning – så du er sikret fuld diskretion.

Når vi læser din ansøgning, lægger vi særligt mærke til, hvordan du beskriver din motivation for at søge en stilling hos os. Vi lægger også vægt på, at dit CV udførligt beskriver dine personlige egenskaber og faglige kompetencer – så kan vi bedre danne os et overblik over, hvem du er, og om du vil trives på VUC Syd.

2. Vi inviterer til samtale

Er du en af de kandidater, vi gerne vil invitere til samtale, får du en mail fra os med tid og sted. Ved samtalen har du mulighed for at stille spørgsmål om jobbet og VUC Syd, og vi vil fortælle dig mere om stillingens indhold og vores forventninger. Vi vil naturligvis også spørge nærmere ind til det, du har beskrevet i din ansøgning og dit CV – så vi i fællesskab kan finde frem til, om du passer ind i vores kultur og organisation.

3. Vi udvælger den bedste kandidat

Efter samtalerne udvælger vi den bedste kandidat til jobbet. Er det dig, sender vi dig et ansættelsestilbud. Har du ikke fået jobbet, får du en tilbagemelding fra os, så snart stillingen er besat. Du er naturligvis meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at få uddybet et evt. afslag.

4. Vi gemmer din ansøgning

Hvis du ikke får jobbet i første omgang, gemmer vi din ansøgning i seks måneder – med mindre du specifikt beder os slette den. Det kan du gøre ved at skrive til os på hr@vucsyd.dk Bliver du ansat, gemmer vi din ansøgning sammen med dine øvrige ansættelsespapirer.

VUC-logo-neg_logotop
VUC-logo-neg_logobund

Spørgsmål og svar

Her har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål, du måske sidder med lige nu.

Er der andet, du gerne vil vide mere om, er du altid meget velkommen til at kontakte os på hr@vucsyd.dk

Hvordan søger jeg et job hos jer?

Ledige stillinger på VUC Syd kan du se i listen her. Du sender din ansøgning online via stillingsopslaget. Er der ingen stillinger ledige, kan du altid sende en uopfordret ansøgning. Vi vil herefter kontakte dig, hvis der bliver en stilling ledig, som matcher din profil.

Må jeg sende jer en uopfordret ansøgning?

Ja, det må du meget gerne! Du kan altid sende en uopfordret ansøgning. Vi vil herefter kontakte dig, hvis der bliver en stilling ledig, som matcher din profil. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på post@vucsyd.dk.

Hvad skal min ansøgning indeholde – ud over selve ansøgningen og mit CV?

Ud over din ansøgning og dit CV vil vi naturligvis gerne vide, hvorfor du har valgt at søge en stilling på VUC Syd. Derudover er det vigtigt, at du i din ansøgning forholder dig til følgende punkter og deres indflydelse på dit jobområde og opgaver:

  1. iPads på VUC Syd
  2. Udviklingsmiljø på VUC Syd
  3. Læringsmiljø på VUC Syd
  4. Kursisten i centrum

Du kan hente mere viden om VUC Syd som arbejdsplads og vores værdier på vucsyd.dk

Hvordan ved jeg, at I har modtaget min ansøgning?

Så snart vi modtager din ansøgning, sender vi dig en mail med en bekræftelse.

Jeg har ikke modtaget en bekræftelse på min ansøgning, har I ikke fået den?

Hvis du har sendt os en ansøgning og ikke hørt fra os, kan du sende en mail til hr@vucsyd.dk.

Jeg vil gerne vide endnu mere om VUC Syd, hvor finder jeg flere informationer?

Du kan læse mere om VUC Syd på vores hjemmeside www.vucsyd.dk

Hvad er GODS?

GODS er et af de vigtigste undervisningsprincipper på VUC Syd. Hvor en skole traditionelt er bygget op om faste klasseværelser, underbygger GODS vores tanker om bevægelse og varieret brug af læringsrummene. I praksis står GODS for: Gruppezoner, Oplægsrum, Dialogbokse og Stillezoner. Du kan læse mere om GODS her

Hvor ligger VUC Syd?

Vi har afdelinger i Haderslev, Sønderborg, Tønder, Aabenraa samt en afdeling for fjernundervisning i Gram, og de fleste af vores medarbejdere er tilknyttet en bestemt adresse. Søger du en bestemt stilling, er det derfor en god ide at være opmærksom på, hvor du evt. vil komme til at arbejde. Du finder afdelingernes adresser her.

Jeg er inviteret til samtale – hvordan forbereder jeg mig?

Det vigtigste er, at du er dig selv og har gjort dig tanker om, hvad du kan bidrage med som fremtidig medarbejder på VUC Syd. Vi vil naturligvis spørge ind til dine erfaringer og din begrundede ansøgning, hvor du har forholdt dig til:

  1. iPads på VUC Syd
  2. Udviklingsmiljø på VUC Syd
  3. Læringsmiljø på VUC Syd
  4. Kursisten i centrum

Vi vil også meget gerne svare på alle dine spørgsmål. Du kan læse mere om vores mission, vision og værdigrundlag her – måske det giver dig inspiration til noget, du gerne ville vide mere om?

Gemmer I min ansøgning?

Ja, hvis du ikke får jobbet i første omgang, gemmer vi din ansøgning i seks måneder – med mindre, naturligvis, du beder os slette den. Det kan du gøre ved at skrive til hr@vucsyd. Får du job hos os, gemmer vi din ansøgning sammen med dine øvrige ansættelsespapirer.

Hvem har adgang til min ansøgning, når jeg har sendt den?

Det er kun ansættelsesudvalget, der har adgang til dine data. Ansættelsesudvalget består som regel af en leder, en vicedirektør og vores direktør. Alle har naturligvis tavshedspligt og vil behandle dine oplysninger strengt fortroligt.

Chr. X’s Vej 39
6100 Haderslev
Telefon: 7361 3333
post@vucsyd.dk

Find os på